Om Sydkystn
Sydkystn er skabt ud fra en simpel tanke:
at de gode historier allerede findes, vi skal bare tage os tid til at fortælle dem.
Her langs sydkysten er der mennesker, steder og fællesskaber, som hver dag gør en forskel. Ikke for at blive set, men fordi de brænder for det, de laver. Det er dem, Sydkystn handler om.
Jeg fortæller historier om ildsjæle, lokale erhvervsdrivende, foreninger og kreative mennesker. Om sportens glæde, om fællesskaber der samler, og om det, der sker bag facaden.
Det er ikke de store overskrifter, jeg jagter, men de ægte øjeblikke.
Dem, der giver et smil, skaber stolthed og minder os om, hvorfor vores område er noget særligt.
Sydkystn er for dig, der bor her.
Og for dig, der gerne vil se det hele lidt tættere på.
Sydkystn – Den lokale storyteller